Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked

17/6 08:48

De danske statsrenter indhenter mandag morgen noget af det tunge fald, som prægede fredagen.

Det sker på en dag uden store tunge nøgletal, men hvor optimismen forsigtigt vender tilbage til markedet.

Fredag endte den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme med et rentefald på 12 basispoint, da investorerne i stor stil kastede sig over den relative sikkerhed, der ligger i statspapirerne, i et gyngende usikkert marked.

Men mandag morgen hentes lidt af det igen med et renteplus på 3 basispoint til 2,45 pct. fra start.

Sidste uges tunge politiske tema med Frankrig i centrum er dog også fortsat aktuelt mandag, hvor det blandt andet er med til at sende aktierne i Japan tungt ned, og det kan også få effekt på renterne i ugens løb.

Hovedbekymringen for investorerne efter højrepopulistiske National Samlings store sejr i Europa-Parlamentsvalget i forrige weekend er en for løs finanspolitik, der kan sende en stor statsgæld ud af kontrol.

Mandagen byder ikke på de store nøgletal fra Europa, men ud på eftermiddagen venter der dog en måling af Empire Manufacturing-indekset for juni i USA.

Her venter økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News en stigning til minus 11,3 fra minus 15,6 i maj.

Derudover er der flere taler fra ECB-topfolk i kalenderen, der også vil få bevågenhed blandt handlerne.

.\\˙ MarketWire