Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen

17/6 13:13

Vestas har sikret sig en betinget aftale om at levere 112 V236-15.0 MW vindmøller til Vattenfall og Basfs Nordlicht 1 og 2 havvindprojekter.

Der kommer dermed navn på kunden for aftalen, der blev annonceret den 13. juni, skriver Vestas i en meddelelse mandag eftermiddag.

Inden for kontraktens rammer er endvidere en 5-årig service- og garantiaftale efterfulgt af en driftssupportaftale frem til det 30. år.

Nordlicht-vindmølleområdet ligger 85 kilometer nord for øen Borkum i det tyske Nordsø og består af to separate lokationer.

Byggeriet af Nordlicht 1 og 2 er planlagt til at starte i 2026. Ifølge den nuværende planlægning skal Nordlicht 1-vindmøllerne installeres i 2027 og Nordlicht 2-vindmøllerne installeres i 2028. Vindmølleparkerne forventes at være fuldt operationelle i 2028, skriver Vestas.

Hvis og når aftalen med Vattenfall og Basf udmønter sig i faste og ubetingede ordrer til Vestas, vil selskabet oplyse om denne i henhold til selskabets offentliggørelsespolitik, meddeler Vestas.

.\\˙ MarketWire