Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Lagarde holder øje med markederne efter fransk turbulens

17/6 15:29

Den Europæiske Centralbanks embedsmænd er er "opmærksomme" over for udviklingen på de finansielle markeder.

Det siger centralbankens topchef, Christine Lagarde, kort tid efter at hendes kollega Philip Lane sagde, at han ikke er bekymret for turbulensen på finansmarkederne efter sidste uges politiske uro i Frankrig, skriver Bloomberg News.

Den Europiske Centralbanks topfolk svarede på spørgsmål efter en uges uro, der udraderede 258 mia. euro svarende til 1925 mia. kr. i markedsværdi fra landets aktier og fik spændet mellem den franske og tyske tiårige rente til at øge til det højeste niveau siden 2020.

- Prisstabilitet går hånd i hånd med finansiel stabilitet, siger Christine Lagarde til journalister mandag ifølge Bloomberg News.

- Vi er opmærksomme på de finansielle markeders gode funktion, og jeg tror, at vi i dag under alle omstændigheder fortsætter med at være opmærksomme, men det er begrænset til det.

De franske finansmarkeder har begyndt denne uge med mere ro på bagsmækken, efter at lederen af højrepartiet National Samling, Marine Le Pen, lovede at arbejde sammen med præsident Emmanuel Macron, hvis hun vinder i det kommende nationale valg.

Tidligere mandag var ECB's cheføkonom Philip Lane mere optimistisk vedrørende den seneste uges uro, da han blev spurgt om sagen ved et Reuters-arrangement i London.

- Det, vi ser på markederne, er selvfølgelig en ny prissætning, siger han, og fortsætter:

- Det er ikke en verden af uordnet markedsdynamik.


.\\˙ MarketWire