Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT får anbefalingen "hold" af Berenberg: Ser begrænset potentiale

18/6 07:27

Et begrænset potentiale har fået Berenberg til at indlede dækning af NKT med den neutrale anbefaling "hold" og et kursmål på 613 kr.

Aktien i kabelproducenten ses dog også som et recessionssikret sats på elektrificering, fremgår det af et analysenotat fra det tyske finanshus.

Med cirka 71 pct. af selskabets operationelle EBITDA-indtjening genereret sidste år fra højspændingsforretningen, Solutions, tilbyder NKT den største eksponering for højspændingskabler blandt sine nærmeste kolleger.

Det øger ifølge det tyske finanshus modstandsdygtigheden over for økonomiske nedture.

- Vi vurderer, at opturen i aktiekursen i 2023 var drevet af de gode resultater i løbet af året, forhøjet ordreindgang og annonceringen af en kapacitetsforøgelse i Karlskrona for højspændingskabler, skriver Berenberg.

NKT-aktien endte mandag med et fald på 0,3 pct. i 558 kr.


.\\˙ MarketWire