Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

AaB's aktionærer modtager pligtmæssigt købstilbud fra tysk hovedejer

18/6 09:21

Den nordjyske fodboldklub AaB har helt efter planen modtaget et pligtmæssigt købstilbud fra de nye tyske hovedejere Sport Strategy Excellence 22, SSE22.

Tilbudsperioden begynder 18. juni 2024 og udløber 17. juli 2024 kl. 23.59, skriver AaB i en meddelelse tirsdag.

Mandag i sidste uge blev det meddelt, at det tyske selskab havde valgt at udnytte sin ret til at tegne nye aktier i selskabet bag klubben. Med børsnoteringen af de nye aktier er SSE22 ejer af 50,51 pct. af aktiekapitalen.

Planerne blev første gang offentliggjort tilbage i marts, og nu bliver de ført ud i livet. AaB vil sælge lige over 1 mio. ny aktier til 44,26 kr. per aktie, hvilket efter planen skal sikre AaB et nettoprovenu på 44,8 mio. kr., lød det dengang fra fodboldklubben.

Den tyske investor købte sig første gang ind i AaB i foråret sidste år med det formål at polstre den udfordrede fodboldklub økonomisk. Dengang var ejerskabet i første omgang lige omkring 20 pct., og det bliver nu udbygget.

Buddet på det resterende aktier i selskabet lyder på netop 44,26 kr. per aktie, svarende til den højeste kurs, som den tyske investor har købt aktier til i de seneste seks måneder.

AaB-aktien ligger tirsdag formiddag med en stigning på 2,8 pct. i 43,80 kr.

.\\˙ MarketWire