Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk tillid viste mindre bedring end ventet i juni

18/6 11:23

De tyske finansielle aktører er noget mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland i juni, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks for juni. Forventningsindekset steg ganske vist til 47,5 fra 47,1 måneden før. Men økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning til 50,0.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt uventet til minus 73,8 fra minus 72,3. Konsensus var ifølge Bloomberg en bedring til minus 65,0.

- Både forventnings- og situationsindikatoren står i stampe, siger Achim Wambach, der er chef for ZEW, i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

- Udviklingen må ses i lyset af den nuværende konstante situationsindikator i hele eurozonen, fortsætter han.

Tysklands økonomi er i 2024 efter to års stagnation begyndt at vokse med en forventning om mere til følge. Alligevel er situationen i Tyskland præget af usikkerhed, hvor særligt fremstillingsindustrien har vist sig som et svagt punkt.

Den tyske centralbank venter i 2024, at momentum i væksten vil tiltage i 2024 med 0,3 pct., hvorefter den vil accelerere til 1,1 pct. i 2025 og 1,4 pct. i 2026.

Nogle økonomer har ifølge Bloomberg News dog argumenteret for, at bedringen i den tyske økonomi er ved at synge på sidste vers, og at ny flad vækst er i vente. Det understøttes blandt andet af skuffende tal for den tyske industri i april, der indikerede en svag start på andet kvartal af 2024.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

.\\˙ MarketWire