Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Novonesis til tops og Carrefour til bunds i stigende Stoxx 600-indeks

18/6 12:44

De europæiske aktiebørser viser gode takter tirsdag tidligt på eftermiddagen forud for en stribe amerikanske nøgletal, der omfatter detailsalg og industriproduktion.

Allerede fra dagens begyndelse pegede aktiepilen op i Europa, efter at børserne i USA mandag aften vendte rundt og vekslede indledende fald fra start til pæne plusser til slut.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 12.40-tiden 0,5 pct. højere i 514,11 støttet af sektorerne forsyning, materialer og finans på omkring 0,8 pct.

I London, Paris og Frankfurt ligger de ledende indeks 0,3-0,4 pct. højere, og det danske aktiemarked holder trit med et plus på 0,4 pct.

- Det ser pænt på markederne både i Danmark og Europa, uden at det er prangende. USA endte med at have en meget god handel mandag, og der er derfor lidt, der skal indhentes på scorekortet i dag.

- Der er sådan en forsigtig optimisme i markedet, men igen, det er jo på ingen måde prangende. Vi har den her politiske kartoffel hængende over hovedet nede i Frankrig, som man kan have respekt for, siger chef Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

Der er i øvrigt dansk på toppen i Stoxx 600 i form af Novonesis, der stiger næsten 7 pct. efter en opjustering mandag aften forud for tirsdagens kapitalmarkedsdag.

I bunden ligger derimod den franske detailkæde Carrefour med et fald på 7,5 pct.

Carrefour kan ifølge avisen La Lettre stå over for en bøde på 200 mio. euro fra det franske finansministerium som følge af måden, det driver sine franchises på, skriver Bloomberg News.

Der er også fokus på den norske mediekoncern Schibsted, der tirsdag morgen meddelte, at den skal rydde op i sin organisation og i den forbindelse vil nedlægge 250 stillinger.

- Efter at have gennemført frasalget af Schibsted Media er vi nu i en position, hvor vi kan begynde at lave afgørende tiltag for at forbedre vores lønsomhed som et mere fokuseret selskab og for at tilpasse os den makroøkonomiske situation, siger Christian Printzell Halvorsen, der er administrerende direktør hos Schibsted, i meddelelsen.

Schibsted-aktien stiger 4 pct. på børsen i Oslo.

.\\˙ MarketWire