Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Netcompany sendes op efter aftale med Sveriges skattemyndigheder

19/6 09:17

Netcompany belønnes i den indledende handel onsdag, efter at det danske it-selskab har indgået en aftale med de svenske skattemyndigheder, Skatteverket.

- Sveriges skattemyndigheder, Skatteverket, har valgt Netcompanys Solon Tax til moderniseringen af sit centrale skattesystem, der håndterer alle skattebevægelser for alle borgere og selskaber i Sverige. Aftalen har en horisont på op mod ni år og markerer et definitivt gennembrud for Netcompany på det svenske marked, skriver it-selskabet i en pressemeddelelse.

Aftalen med Skatteverket, har en værdi af et trecifret millionbeløb, oplyser Netcompany.

- Skatteverket er en vigtig grundpille i den svenske velfærdsstat. Hos Netcompany er vi ekstremt stolte over at skulle levere et kernesystem til den svenske regering, siger topchef Andre Rogazcewski i meddelelsen.

I aftalens tre første år skal Netcompany indføre skatteløsningen Solon Tax, som it-selskabet overtog ejerskabet af med opkøbet af græske Intrasoft.

Aktien i Netcompany stiger 2,3 pct. til 316,20 kr.

.\\˙ MarketWire