Tysk Vestas-rival henter ordrer på 172 MW i hjemlandet
20/6 08:20
Den tyske vindmølleproducent Nordex, der konkurrerer med blandt andet danske Vestas, har haft godt gang i ordreindgangen på hjemmemarkedet i den forgangne periode.
Senest har selskabet hentet forskellige ordrer på samlet 172 megawatt (MW) i Tyskland, fremgår det af en meddelelse torsdag morgen.
Den største enkeltbestilling er til et projekt i delstaten Niedersachsen, der har Hannover som hovedby. Her er der blevet bestilt møller med en samlet kapacitet på lige knap 75 MW til projekter i Osnabrück og Vechta.
Heri indgår der også en 20-årig serviceaftale i højeste prisklasse, oplyser Nordex.
.\\˙ MarketWire