Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger

21/6 08:45

Der står PMI på dagens program - og lander aktivitetsmålingerne højere end ventet, kan det løfte renterne.

Inden da falder renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation med 4 basispoint til 2,44 pct. efter torsdagens løft på 3 basispoint.

I sidste uge sluttede renten af i 2,42 pct.

De tyske målinger over aktiviteten i både industri og servicesektor skyder ballet i gang fredag formiddag og får følgeskab af målinger fra eurozonen for at slutte af med tilsvarende PMI-tal fra USA i løbet af eftermiddagen.

- De europæiske PMI-indeks har gennem de sidste par måneder indikeret en behersket positiv vækst i europæisk økonomi. Væksten er dog ujævn, skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar fredag morgen.

- Den Europæiske Centralbank (ECB) opjusterede vækstprognosen for 2024 en anelse på det seneste rentemøde i lyset af udviklingen i PMI-tallene. Fortsætter de med at overraske positivt, skal vækstprognoserne løftes igen. En ny stigning i PMI-tallene kan styrke euroen og løfte renterne, noterer han sig.

.\\˙ MarketWire