Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Zealand og Carlsberg indtog top og bund i faldende Stoxx 600

21/6 17:53

De europæiske aktiebørser sluttede ugen af med mindre fald efter en fredag med blandede nøgletal fra Europa og USA.

I det store europæiske Stoxx 600-indeks, som faldt 0,7 pct., indtog de danske selskaber Zealand Pharma og Carlsberg henholdsvis top- og bundplaceringerne.

Sektorerne materialer og it trak ned med fald på 1,2 pct., mens finansaktierne faldt 1 pct. overordnet set.

Det danske biotekfirma Zealand Pharma toppede med en stigning på 18,6 pct. efter opløftende data fra selskabets fase 1-studier med vægttabskandidaten Petrelintid.

Flere finanshuse har siden løftet kursmålet for aktien, som med en kurs på 767,50 kr. endte i det højeste niveau nogensinde.

Carlsberg endte omvendt i bunden af Stoxx 600 med et fald på 9,3 pct., efter at den danske bryggerikoncern har fået afvist foreløbigt to bud på at købe britiske Britvic.

Britvic vurderer, at prisen på 1250 pence svarende til 27 mia. kr. "betydeligt undervurderer selskabet".

Aktien i Britvic steg i øvrigt med 9,3 pct. til 1109 pence.

På børsen i Schweiz faldt aktien i industrikoncernen ABB med 2,8 pct., efter at Deutsche Bank sænkede anbefalingen af den til "sælg".

Den tyske industrikoncern Kion Group havde også en skidt dag med et fald på 7 pct., efter at analytikerne hos UBS har ytret skepsis i forhold til ordreudviklingen.

Der var også nyt fremme om, at hollandske ABN Amro skulle have planer om at købe britiske HSBC's tyske enhed for private banking.

En handel kan blive en realitet i løbet af de kommende to til tre uger, erfarer Boersen-Zeitung.

Ingen af bankerne har ønsket at kommentere oplysningerne.

HSBC's tyske formueforvaltning har 26 mia. euro, eller 194 mia. kr., under administration.

ABN Amro faldt 0,4 pct., mens HSBC endte 1,7 pct. lavere.

.\\˙ MarketWire