Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Nordisk dropper fabrik i Irland

24/6 07:08

Novo Nordisk har valgt at droppe planerne om at opføre en fabrik i Dublin, Irland.

Det bekræfter Novo over for den britiske avis The Sunday Times.

Fabrikken skulle have beskæftiget 1100 personer, når den stod færdig, og 2000 personer under konstruktionen.

- Efter en vurdering har Novo Nordisk truffet beslutningen om at stoppe projektaktiviteterne i Grange Castle i Irland. Som konsekvens af det trækker vi vores ansøgning tilbage og gennemfører ikke købet af grunden, oplyser Novo til avisen.

I stedet vurderes det ifølge The Sunday Times, at Novo vil udvide sin eksisterende fabrik i Athlone, der i øjeblikket beskæftiger 400 personer. En talsmand fra medicinalgiganten oplyser dog, at fabrikken er købt til et andet formål end det nu sløjfede projekt.

Den nu droppede fabrik skulle efter hensigten "udbyde ny innovativ medicin mod diabetes og andre seriøse kroniske sygdomme som fedme samt sjældne blod- og hormonelle lidelser".

Fabrikken var ventet at koste 2 mia. euro, svarende til cirka 15 mia. kr., at opføre.

.\\˙ MarketWire