Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torm sidder med ved bordet i C25 - aktien steget siden meddelelsen

24/6 07:22

Tankrederiselskabet Torm er igen en del af det "fine" selskab på fondsbørsen i København. Og mandag er første dag som en af eliteindekset, C25's aktier.

Efter at have været ude siden 2007, hvor Torm var en del af eliteindekset, der dengang gik under navnet C20, er selskabet igen på listen på C25, der de 25 mest handlede aktier på børsen.

Meldingen kom fra OMX Nasdaq Copenhagen om aftenen den 14. juni, om, at Torm var med i indekset. Og Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, påpeger, at kursudviklingen siden har været positiv. Aktien er steget fra 241,80 kr. til fredagens kurs på 252,20 kr., hvor aktien steg 1,9 pct.

- Kursudviklingen har været positiv, men har ikke fået champagnepropperne til at springe, skriver han mandag morgen.

- Der har ligget en "aktiedyne" over kursudviklingen. Og Oaktrees aktieandel har været og er kortsigtet en udfordring for investorerne, påpeger han.

Oaktree er storaktionær og har solgt ud af Torm-aktier to gange over det seneste år, hvoraf det seneste aktiesalg i starten af juni. Her blev der solgt næsten 7 mio. aktier i rederiet og ejerandelen er nu på 46,7 pct. af aktiekapitalen mod førhen lige nær 54 pct.

Torms topchef, Jacob Meldgaard, ser gode muligheder i den større platform, som C25 er, og han sagt til MarketWire, at han glæder sig over den stigende investorinteresse.

- Konkret forventer jeg, at det vil understøtte interessen for Torm-aktien og måske fra en bredere investorkreds, sagde han til MarketWire tidligere i juni.

Alene i år er Torm-aktien steget 23,5 pct. Rederiaktien fik især medvind fra 2022, hvor den geopolitiske uro blev intensiveret med Ruslands invasion af Ukraine.

Sanktioner betød, at de mange tankrederier var nødt til at sejle længere ruter med deres olielaster. Det fik fragtpriserne til at stige. Siden starten af 2022 er aktien steget over 380 pct.

Og både handel og transport rundt om i verden er stadig meget påvirket at geopolitisk uro, hvor også konflikten mellem Hamas og Israel er brudt ud i lys lue. Hertil angreb på flere handelsskibe i Det Røde Hav, der begyndte over vinteren, og det har alt sammen betydning, fortæller topchefen.

.\\˙ MarketWire