Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen

24/6 11:10

Den britiske læskedriksproducent Britvic tårner blandt de mest stigende selskaber i Europa mandag, efter at danske Carlsberg, der har et godt øje til Britvic, har fået Pepsicos velsignelse til et eventuelt opkøb.

Britvic producerer Pepsicos produkter på licens i Storbritannien. I den aftale er der også en klausul om, at Pepsico kan ophæve en eventuel aftale, skulle Britvic blive opkøbt. Netop den klausul har Pepsico over for Carlsberg sagt, at man er villig til at sløjfe ved et opkøb, så længe Britvics bestyrelse stemmer for.

Carlsberg overvejer nu sin position. Et eventuelt svar fra den danske bryggerigigant vil komme senest 19. juli.

Fredag kom det frem, at Carlsberg den 17. juni havde fået afvist et bud på 27 mia. kr. for Britvic. Buddet svarede til 1250 pence per aktie i det britiske selskab og var en forhøjelse af et tidligere bud på 1200 pence per aktie.

Britvic har desuden fået løftet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos børshuset Investec, der har kursmålet 1350 pence.

Det britiske selskab stiger 7,9 pct. til 1180,70 pence på børsen i London. Carlsberg falder sideløbende 0,8 pct. til 851,80 kr. og udbygger således sit dyk fredag på 9,3 pct.

.\\˙ MarketWire