Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning

24/6 11:40

Efter en lavere start er de danske statsrenter hen over formiddagen kravlet op over udgangspunktet til en lille stigning.

Renterne startede ellers lavere efter et dyk i de amerikanske renter, og det blev ikke bedre af en skuffende udvikling i det tyske IFO-indeks.

Men markedet kom sig hurtigt over et dyk umiddelbart efter de tyske tal, og siden er renten kravlet op i 2,46 pct., hvilket er 1 basispoint over slutniveauet fra fredag.

Dermed bliver noget af fredagens udvikling igen vendt rundt. Her faldt den tiårige rente med 3 basispoint.

Efter en række rentemøder rundt omkring i verden i sidste uge går tempoet lidt ned blandt centralbankerne i denne uge, hvor der dog stadig er flere taler fra topfolk hos både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske ækvivalent, Federal Reserve, i kalenderen allerede mandag.

Det makromæssige højdepunkt har dog været formiddagens opgørelse af IFO-erhvervstillidsindekset i Tyskland.

Det viste for juni et overraskende fald, idet særligt forventningerne til fremtiden trak ned.

Senere på ugen venter der desuden også inflationstal fra både Europa og USA, som kan få effekt i rentemarkedet.

.\\˙ MarketWire