Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet

24/6 13:53

Den amerikanske transportgigant Fedex er tirsdag efter børslukketid aktuel med regnskabet for fjerde kvartal af 2023/24 og dermed også for hele det forskudte regnskabsår.

Udviklingen hos Fedex ses som et pejlemærke for den globale økonomiske aktivitet, skriver Investing.com.

Udover selve tallene for fjerde kvartal vil analytikere og investorer som sædvanligt holde nøje øje med, hvad selskabet melder ud af forventninger til det nye regnskabsår, som startede 1. juni.

Ifølge Bloomberg News venter analytikerne i fjerde kvartal en omsætning på 22,1 mia. dollar og et justeret resultat per aktie på 5,34 dollar.

I samme kvartal sidste år var omsætningen på 21,9 mia. dollar og indtjeningen per aktie på 4,94 dollar.

Sidste gang, da Fedex afleverede regnskab, 21. marts, formåede selskabet klart at overgå forventningerne på indtjeningen i tredje kvartal.

Det var drevet af omkostningsreduktioner.

Ved den lejlighed oppræciserede selskabet af samme årsag også forventningerne til hele året og annoncerede derudover et aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat i tredje kvartal var på 966 mio. dollar, mens analytikerne havde regnet med 879 mio. dollar.

Investorerne kvitterede dengang for regnskabet med en kursstigning på 7,4 pct. 284,32 dollar. Siden er aktien dog faldet til 253,66 dollar, som var lukkekursen fredag.

Af amerikanske regnskaber i ugens løb kan også fremhæves Micron Technology onsdag, samt sportsudstyrsgiganten Nike og apotekerkæden Walgreens Boots Alliance torsdag.

.\\˙ MarketWire