Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-rival lancerer Victoza-kopi i USA

24/6 17:20

Teva Pharmaceuticals er klar til at bringe en generisk udgave af Novo Nordisks diabetesmiddel Victoza på markedet i USA.

Det meddeler det israelske kopiselskab mandag.

Lanceringen kommer nu i overensstemmelse med det forlig, som Teva og Novo Nordisk enedes om i marts 2019 i en patentstrid om Victoza i USA.

- Ved at lancere et autoriseret generisk lægemiddel til Victoza (Liraglutid injektion 1,8 mg) giver vi patienter med type 2-diabetes en anden mulighed for denne vigtige behandling, siger Ernie Richardsen, chef for generiske midler hos Teva i USA.

- Ud over at styrke Tevas mangfoldige komplekse generiske portefølje leverer vi det første generiske GLP-1-produkt til det amerikanske marked og demonstrerer endnu en gang vores evne til at opretholde et generisk kraftcenter, tilføjer hun.

Novo Nordisk fik i januar 2010 godkendt Victoza til behandling af type 2-diabetes.

Sidste år solgte Novo Victoza for 8,66 mia. kr., hvilket var et fald fra 12,3 mia. kr. året før.

Om faldet skrev Novo i årsregnskabet, at GLP-1-markedet bevæger sig i retning af ugentlige- og tabletbaserede behandlinger.

.\\˙ MarketWire