Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK-Abelló får hævet kursmålet hos SEB efter opjustering

25/6 06:33

Finanshuset SEB sætter kursmålet for aktien i ALK-Abelló op til 170 kr. fra 160 kr. efter allergivaccineproducentens opjustering af forventningerne til 2024 fredag aften.

Anbefalingen "køb" bliver desuden gentaget, fremgår det af Bloomberg News.

ALK kom fredag med få minutters mellemrum først med nyheden om, at selskabets registreringsansøgning af tabletten Acarizax er blevet trukket i Kina, og herefter med en opjustering af forventningerne til 2024.

ALK venter nu i 2024 en omsætningsvækst på 12-15 pct. i lokale valutaer fra 10-13 pct. samt en EBIT-margin på 18-20 pct. fra tidligere 17-19 pct.

Opjusteringen følger et fortsat stærkt momentum i tabletsalget, en bedre udvikling i salget af SCIT/SLIT-dråber end ventet samt en gunstig prisudvikling i Danmark, oplyste ALK fredag.

.\\˙ MarketWire