Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald på stille sommerdag med flere centralbanktaler

25/6 06:54

En stille dag på nøgletalsfronten lurer tirsdag, hvor kun et par amerikanske tal i eftermiddag forstyrrer sommerfreden.

I stedet kan handlerne dagen igennem slå ørerne ud, når centralbankfolk i Europa og i særdeleshed USA skal holde taler.

Der er lagt op til små rentefald fra start tirsdag, efter at de amerikanske renter satte sig i løbet af gårsdagens handel.

Den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation lukkede således mandag med en rente på 4,23 pct. Det var 2 basispoint lavere end fredag og 4 basispoint under niveauet, da markedet lukkede i Danmark.

Imens faldt renten på det toneangivende toårige statspapir 1 basispoint til 4,72 pct.

På markedet i Tokyo forrentes den tiårige statsobligation tirsdag morgen uændret, mens den toårige har rettet sig til 4,73 pct.

Mandag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 2 basispoint til 2,47 pct.

Dagens vigtigste nøgletal tirsdag er opgørelsen for den amerikanske forbrugertillid. Tallet ventes i juni at være faldet en smule til 100,0 fra 102,0 i maj.

- De amerikanske forbrugere har i de seneste måneder mistet lidt af det gode humør. Forbrugertilliden har været aftagende, selv om beskæftigelsen er vokset, og købekraften har været stigende, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Han peger på, at privatforbruget i USA på det seneste har vist svage takter, hvilket sandsynligvis vil blive afspejlet i dagens tillidstal. Skulle forbrugertilliden falde mere end ventet, kan det presse renterne.

Dagen byder desuden på nyt om de amerikanske boligpriser i april.

Mens antallet af nøgletal er beskedent tirsdag, er der til gengæld flere taler at forholde sig til. Først på podiet er den græske centralbankchef, Yannis Stournaras, der taler klokken 11.

Senere i dagens løb følger taler fra Federal Reserves styrelsesmedlemmer Michelle Bowman ad to omgange samt Lisa Cook. Klokken 19.15 taler Joachim Nagel, der er tysk centralbankchef og ECB-rådsmedlem.

.\\˙ MarketWire