Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Airbus dykker knap 10 pct. efter nedjustering

25/6 09:14

Airbus-aktien dykker 9,6 pct., efter at den franske flyproducent mandag aften har nedjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen og flyleverancer med henvisning til forsyningsproblemer.

Det rammer også en række underleverandører, heriblandt flymotorproducenterne Rolls-Royce, der taber 2,9 pct., og MTU Aero, der falder 7 pct.

Airbus regner nu med et justeret driftsoverskud, EBIT, 5,5 mia. euro mod en tidligere prognose på 6,5-7,0 mia. euro. Den nye forventning er samtidig en del under konsensus ifølge Bloomberg News på 6,79 mia. euro.

Samtidig sænkes buddet på antallet af leverede kommercielle fly i 2024 til 770 fra førhen 800, mens investorerne havde regnet med 804 leverancer i år.

- Inden for kommercielle fly står Airbus over for vedvarende specifikke forsyningskædeproblemer, primært inden for motorer, flystrukturer og kabineudstyr, hedder det i meldingen fra selskabet.

Airbus arbejder fortsat med at øge produktionen til at nå 75 styk A320-fly om måneden, hvilket nu forventes at ske i 2027. Tidligere var det mål sat til 2026.

Endelig melder Airbus ud om en engangsomkostning på 0,9 mia. euro som tilskrives telekommunikations, navigerings og rum-programmerne.

- I første halvdel af 2024 gennemførte Space Systems ledelsesteam en omfattende teknisk gennemgang af alle programmer og identificerede yderligere kommercielle og tekniske udfordringer.

Den franske flyproducent har samtidig sænket sit bud på den frie pengestrøm før kundefinansiering til 3,5 mia. euro mod tidligere 4,0 mia. euro.

.\\˙ MarketWire