Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data

25/6 11:45

Det er en forholdsvis stille dag på kontoret for obligationshandlerne, hvor kun et par amerikanske nøgletal i eftermiddag forstyrrer sommerfreden.

I stedet kan handlerne dagen igennem slå ørerne ud, når centralbankfolk i Europa og i særdeleshed USA skal holde taler.

Tirsdag middag holder renten fast i morgenens fald og bakker 2 basispoint til 2,45 pct. i forhold til mandag.

Dagens vigtigste nøgletal tirsdag er opgørelsen for den amerikanske forbrugertillid. Tallet ventes i juni at være faldet en smule til 100,0 fra 102,0 i maj.

- De amerikanske forbrugere har i de seneste måneder mistet lidt af det gode humør. Forbrugertilliden har været aftagende, selv om beskæftigelsen er vokset, og købekraften har været stigende, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Han peger på, at privatforbruget i USA på det seneste har vist svage takter, hvilket sandsynligvis vil blive afspejlet i dagens tillidstal. Skulle forbrugertilliden falde mere end ventet, kan det presse renterne.

Dagen byder desuden på nyt om de amerikanske boligpriser i april.

Mens antallet af nøgletal er beskedent tirsdag, er der til gengæld flere taler at forholde sig til fra centralbankfolk fra både Europa og USA.

.\\˙ MarketWire