Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker

26/6 12:22

Bavarian Nordic-aktien er onsdag flyvende, og det kan tilskrives nyheder om spredningen af en mere smitsom og dødelig variant af sygdommen mpox fra Centralafrika.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det, der driver aktien i dag, konstaterer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, over for MarketWire.

- Bekymringen er, at det er en mere smitsom og farlig variant, der kan sprede sig til den vestlige verden. Det er vand på Bavarian Nordics mølle i forhold til Jynneos, som er den eneste godkendte mpox-vaccine, fortsætter han.

I 2022 røg indtjeningen og aktiekursen hos Bavarian Nordic kraftigt i vejret, da en udgave af mpox begyndte at sprede sig fra Afrika og til andre kontinenter - herunder også Europa og USA.

Og det er de samme mekanismer, der igen er på spil onsdag, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

- Investorerne spekulerer i, at det kan give sig udslag i flere ordrer og øget beredskab i de vestlige lande, siger senioranalytikeren.

Bavarian Nordic-aktien stiger onsdag middag med 12,1 pct. til 174,85 kr.

.\\˙ MarketWire