Det franske valg, hvor første runde kører på søndag og anden den 7. juli, kan give flertal til højrefløjen i Nationalforsamlingen, hvis meningsmålingerne kommer til at holde stik. Den siddende præsident, Emmanuel Macrons parti, Renaissance (RE), står til at blive valgets taber i Centrumalliancen, som også Socialistpartiet er en del af.

- Højrefløjen står stærkest med Rassemble National (RN) i front med over 30 pct. af stemmerne, og lægger man Republikanerne oveni, står alliancen til cirka 40 pct. af stemmerne, siger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykedet Markets, i en analyse.

Macron valgte at udskrive valg på aftenen for afstemningen til Europa-Parlamentet. Her fik hans parti en syngende lussing, da RN fik hver tredje stemme, hvilket var det dobbelte af det valgforbund, som præsidentens parti er en del af.

Efter valgudskrivelsen er venstrefløjen gået sammen i en alliance - Den Nye Folkefront:

- Alliancen står godt i målingerne med lidt under 30 pct. af stemmerne. Centrumalliancen med RE i front står til cirka 20 pct. - og ender valget, som målingerne viser, kan det give flertal til højrefløjen, siger chefstrategen.

MAGTSKIFTE ER DÅRLIGT NYT FOR FINANSPOLITISK HOLDBARHED

RN's valgprogram til valget tilbage i 2022 blev estimeret til at koste 101 mia. euro eller mere end 750 mia. kr. Det svarer til 3,6 pct. af BNP, oplyser Frederik Engholm. Det omfattede blandt andet en nedsættelse af pensionsalderen til 60 år fra nuværende 64 år, som den blev hævet til efter seneste valg. Partiets leder, Jordan Bardella, har dog siden forsøgt at dæmpe forventningerne til programmet.

- Dermed er den bevægelse, man også har set andre europæiske højrepartier tage væk fra de mest vidtrækkende forslag for at være mere regeringsduelige, allerede i gang. Det vil formentlig også være tilfældet, hvis de får regeringsmagten, siger Nykredits chefstrateg, der påpeger, at Jordan Bardella dog har sagt, at han "straks" vil nedsætte momsen på brændstof, elektricitet og gas. Det estimeres til at koste i omegnen af 15 mia. euro eller omkring 0,5 pct. af BNP.

Ifølge Nykredit er det ikke kun rækken af (delvist) ufinansierede forslag, der bekymrer investorerne på de finansielle markeder. Det er også det sandsynlige bortfald af den nuværende regerings planlagte forbedringer af de offentlige finanser på cirka 24 mia. euro svarende til 0,9 pct. af BNP med yderligere besparelser i 2025. Europa-Kommissionen har netop tilføjet Frankrig til listen af lande, der overskrider budgetgrænserne.

VALGOPTAKTEN TYNGER MARKEDERNE

Af analysen fremgår det også, at situationen i Frankrig allerede har sat et tydeligt aftryk på de finansielle markeder.

- Europæiske aktier har været under pres med de franske som de svageste, og særligt bankerne har været hårdt ramt med kursfald på 10-15 pct. for de største franske banker som Société Générale og BNP Paribas, siger Frederik Engholm og fortsætter:

- Mest markant har udviklingen været i de franske statsobligationer, hvor de franske rentespænd til Tyskland er udvidet markant. Efter valget til Europa-Parlamentet var det op til 30 basispoint, men lige nu er det lidt over 20 basispoint. Der er langt til niveauerne fra gældskrisen, men det nuværende niveau er det højeste siden da i eksempelvis tiårige statsobligationer. Udvidelsen af rentespændet for de franske statsobligationer har smittet af på samtlige lande inden for EU, herunder også de danske.

Frederik Engholm venter dog, at resultatet af valget vil give et splittet parlament, der ikke bliver i stand til at gennemføre politiske ændringer:

- Bliver det tilfældet, så er det ikke vores vurdering, at franske rentespænd skal ligge højere end i dag. Det forekommer måske mere sandsynligt, at de vil dale lidt igen, efterhånden som investorerne vænner sig til den nye situation.

.\\˙ MarketWire