Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Harboes bestyrelsesformand og tidligere mangeårige topchef stopper i bryggeriet

27/6 15:52

Bestyrelsesformand i Harboes Bryggeri, Bernd Griese, træder ud af selskabets bestyrelse, oplyser Harboes.

Det sker i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling den 22. august.

Bestyrelsen vil foreslå valg af advokat Martin Lavesen, Managing Parter i DLA Piper, som nyt medlem af bestyrelsen.

- Harboes Bryggeri er kommet tilbage i en god gænge, og vi forventer at skabe vækst og forbedre indtjeningen yderligere over de kommende år. Derfor mener jeg også, at tidspunktet nu er kommet til, at jeg med stolthed over vores virksomhed og tro på fremtiden vil trække mig tilbage fra bestyrelsen og overlade Harboes Bryggeri til den næste generation, siger Bernd Griese ifølge en meddelelse.

Bernd Grieses beslutning kommer efter mange årtier i den øverste ledelse af det familiekontrollerede bryggeri.

Griese, der fylder 83 år til september, har blandt andet været medlem af bestyrelsen siden 1986.

Desuden har Griese været direktør i bryggeriet fra 1981-1986, hvor han så overtog hele ansvaret og blev udnævnt til administrerende direktør - en stilling han fortsatte i helt frem til 2019.

Griese er i de seneste år dog blevet udsat for kritik, blandt andet fra aktionærerne Nordea og Danske Bank, der ifølge Berlingske Business uden held har forsøgt at få Griese afsat som formand.

Det har dog ikke kunnet lade sig gøre, da Bernd Griese og Bernd Grieses døtre har siddet på flertallet af stemmerne i bryggeriet.

Ekstra Bladet skrev i juni 2020, at Harboes Bryggeri siden 2001 havde købt varer og tjenesteydelser af Bernd Grieses private selskaber for beløb på samlet over 300 mio. kr.

Samme problemstilling har været detaljeret beskrevet af Berlingske.

Selv har Bernd Griese dog over for Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Harboes stiger torsdag eftermiddag 10,5 pct. til 178 kr.

.\\˙ MarketWire