Mandagens aviser med Carlsberg, Zealand Pharma og Novo Nordisk
1/7 06:32
BØRSEN
KRYDSTOGTKÆMPER HAR KRONEDE DAGE - OG STOR KLIMAUDFORDRING
Efter at corona slog krydstogtturismen ud af kurs, strømmer gæsterne nu tilbage. Verdens tre største krydstogtselskaber er gået fra trecifret milliardtab til rekordomsætning i 2023, og i år forventer de alle at få det største overskud nogensinde. Men med øget trafik er også klimabelastningen vokset markant. (Forside, side 6-7)
FLERE TOPCHEFER FORVENTER FÆRRE ANSATTE GRUNDET AI
Knap halvdelen af topcheferne i 20 af de største danske virksomheder forventer slankere stab på grund af generativ AI. Det viser rundspørge. (Side 14)
PRODUKTIVITET BEKYMRER ØKONOMER
Det er ikke et rosenrødt billede, der tegner sig af produktivitetsudviklingen, lyder det fra økonomer i kølvandet af nye tal fra Danmarks Statistik. (Side 15)
FIRE AKTIER BLEV VED NYTÅR UDPEGET SOM VÆRD AT HOLDE ØJE MED
Aktierne i Ørsted, Pandora, Novo Nordisk og Zealand Pharma er de seneste seks måneder blevet ramt af bemærkelsesværdige kursbevægelse. Zealand Pharma er topscorer med en stigning på 137 pct. (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
EU ÅBNER FOR ERSTATNING TIL CARLSBERG EFTER PUTINS OVERTAGELSE
Vestlige virksomheder har tabt milliarder i Rusland, efter at præsident Vladimir Putin uretmæssigt har overtaget kontrollen med deres russiske aktiviteter. Men nu kan EU's nye sanktionspakke bane vejen for, at selskaber som Carlsberg kan blive kompenseret for tab med indefrosne russiske midler. (Forside, side 4-5)
SALGET AF NOVO-TOPSÆLLERT I KINA BLIVER BEGRÆNSET
Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy skal kun sælges i begrænset omfang på det kinesiske marked på grund af for høj efterspørgsel. (Side 5)
TOPCHEFER FORVENTER FÆRRE ANSATTE PÅ GRUND AF AI
I en rundspørge med 20 topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder mener næsten halvdelen, at kunstig intelligens vil føre til færre ansatte. (Side 7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
EUROPEAN ENERGY DRIBLER UDEN OM POLITIKERNES BENSPÆND
Mens andre tunge spillere træder på bremsen, har European Energy bygget verdens hidtil største grønne metanolfabrik. (Side 18-19)
BILER ER BLEVET GIGANTISKE SLADREHANKE MEN DER ER STADIG IKKE REGLER OM DET
Moderne biler sender enorme mængder data tilbage til bilens producent, men der er meget lidt overblik eller regulering på området. Og problemet er måske endnu større, hvis bilen er fra Kina. (Side 20)
.\\˙ MarketWire