Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tyskland: Inflationen i vigtig delstat aftog i juni

1/7 10:07

Inflationen i Tysklands mest folkerige delstat, Nordrhein-Westfalen, aftog noget i juni.

Samlet steg forbrugerpriserne i delstaten, der huser Düsseldorf som hovedstad, med 2,2 pct. fra 2,5 pct. måneden før. Dermed er inflationen aftagende i delstaten.

Det være en forsmag på, hvordan den samlede inflation i Tyskland har udviklet sig, når den offentliggøres klokken 14. Den tyske inflation ventes i juni at være aftaget til 2,3 pct. fra 2,4 pct. i maj.

Ifølge en tidligere opgørelse fra Bloomberg News har udviklingen i forbrugerpriserne i Nordrhein-Westfalen ikke afveget mere end 0,45 pct.point fra de nationale forbrugerpriser i de seneste mere end 20 år.

Dermed er tallet normalt en god indikator for den samlede udvikling i Europas største økonomi.

Den samme udvikling var også gældende i flere af de øvrige delstater. I Sachsen aftog inflationen til 2,8 pct. fra 3,1 pct., i Brandenburg lå den på 2,6 pct. fra 2,9 pct., og i Hessen var inflationen 1,8 pct. mod 1,9 pct. måneden før.

Imens steg forbrugerpriserne i Bayern med 2,7 pct., hvilket også var tilfældet i maj.

.\\˙ MarketWire