Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Lagarde fremhæver usikkerhed omkring inflationen

2/7 06:34

Den Europæiske Centralbank (ECB) er tilsyneladende ikke på vej med endnu en rentesænkning allerede på det kommende rentemøde her i juli. I al fald ikke, hvis man tolker en lille smule på mandagens udtalelser fra ECB's øverste chef, Christine Lagarde.

- Vi står stadig over for flere usikkerheder i forhold til den fremtidige inflation, især i relation til hvordan forbindelsen mellem indtjeningen, lønningerne og produktiviteten vil udvikle sig, og om økonomien vil blive ramt af nye chok til udbudssiden, sagde centralbankens topchef mandag ifølge Bloomberg News.

- Det vil tage tid for os at samle tilstrækkeligt med data for at risikoen for inflation over målet er forbi os.

I juni meldte ECB sig i flokken af centralbanker, der er begyndt at lempe pengepolitikken, da indskudsrenten blev sat ned med 0,25 pct.point til 3,75 pct.,

Handelen med rentefutures indikerer da heller ikke den store sandsynlighed, blot 8 pct., for en rentenedsættelse i juni, men derimod er investorerne tilsyneladende indstillet på en sænkning af indskudsrenten til september eller oktober.

Christine Lagarde kan da også skele til arbejdsmarkedet og en relativ lav ledighed i eurozonen, og dermed væbne sig med en kombination af tålmodighed og en restriktiv rente.

- Det stærke arbejdsmarked betyder, at vi kan tage os tid til at indsamle ny information, men vi skal dog være opmærksomme på, at udsigterne for væksten er usikre.

- Alt dette understøtter vores beslutning om at være dataafhængig og træffe vores beslutninger møde for møde.

Tabel over Den Europæiske Centralbanks, ECB's, rentebeslutninger:

RENTEBEVÆGELSER FOR DEN LEDENDE INDSKUDSRENTE:

DATO
BEVÆGELSE (basispoint)
NY RENTE I %
6. juni 2024
-25
3,75%
11. april 2024
uændret4,00%
7. marts 2024
uændret4,00%
25. januar 2024
uændret
4,00%
14. december 2023
uændret
4,00%
26. oktober 2023
uændret
4,00%
14. september 2023
+25
4,00%
27. juli 2023
+25
3,75%
15. juni 2023
+25
3,50%
4. maj 2023
+253,25%
16. marts 2023+50
3,00%
2. februar 2023
+50
2,50%
15. december 2022
+50
2,00%
27. oktober 2022
+75
1,25%
8. september 2022
+75
0,50%
21. juli 2022
+50
0,00%

Kilde: www.ecb.europa.eu

.\\˙ MarketWire