Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Danske Bank, Novo Nordisk og DK Company

4/7 06:13

FORSVARSFIRMAER OPRUSTER: ANSÆTTER I REKORDTEMPO

Den globale forsvarsindustri boomer, og danske forsvarsfirmaer er i gang med et massivt rekrutteringstogt, heriblandt UXV Technologies, der har tre gange så mange ansatte som for to år siden. (Forside, side 6-7)

DANSKE BANK VIL KAPRE ERHVERVSKUNDER

Et kommercielt fremstød skal få Danske Bank til at få nye erhvervskunder og vokse med de eksisterende. (Side 2)

HØJTALERFIRMAET SOUNDBOKS LIDER HISTORISK DYK I SALGET

Usikre markeder og markante investeringer resulterede i endnu et hårdt år for danske soundboks, der dog har positive forventninger til fremtiden. (Side 4)

TUNGE INVESTORER SMIDER MILLIONER EFTER STARTUPSELSKABET KVANTIFY

Der er millioner på vej til det danske kvantefirma Kvantify, der leverer løsninger og software ved hjælp af kvante- og supercomputere. Firmaet har blot to år på bagen, og målet er at blive profitable inden for få år. (Side 10)

DOBBELT KURSHOP ER ET SIGNAL OM OPKØBSØNSKER

Kursbevægelser på kort sigt i aktier er som en indikation, hvor investorer giver deres mening til kende ved enten at sælge eller købe aktier. Og sjældent har holdningen i en bred kreds af investorer været tydeligere, end det der ses i Mærsk og DSV.

BERLINGSKE BUSINESS

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT FÅR JOB TIL HELT AT FORSVINDE

Manglen på arbejdskraft er nu så stor, at arbejdsgiverne advarer om, at over 35.000 danske job går tabt, fordi ingen ansatte er at finde. Ifølge fagforbundet 3F's cheføkonom skal arbejdsgiverne til at gøre sig mere umage. (Forside, side 4-5)

KUNSTIGE INTELLIGENS HAR FÅET GOOGLES KLIMASKADELIGE UDLEDNING I VEJRET

Den nye teknologi i internetgiganten Googles mange produkter og tjenester truer nu muligheden for at blive CO2-neutral i 2030 på grund af strømslugende databehandling. Også Microsoft kæmper med voksende udledning. (Side 2)

FUSION INDBRINGER A.P. MØLLER HOLDING MILLIARDBELØB FOR DATTERSELSKAB

A.P. Møller Holding har frasolgt datterselskabet Maersk Supply Service til den norske DOF Group for 7,7 mia. kr. (Side 7)

DEN DANSKE KRONE STÅR TIL AT HOLDE SIN STABILE KURS EFTER NY ECB-RENTEVIRKELIGHED

Et stort overskud på betalingsbalancen og styringen af den danske rente har sikret, at den danske krone er stabil. Nationalbanken har derfor i snart halvandet år ikke haft behov for at styre kronen direkte på valutamarkedet. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVO-RIVAL VIL VINDE SLANKEKRIGEN MED MILLIARDINVESTERINGER OG NYE MIDLER.

Novo Nordisks aktuelle føring i fedmekrigen vil kun vare få år endnu, hvis det står til selskabets amerikanske ærkerival, Eli Lilly, der fra 2026 ventes at lancere to banebrydende fedmemidler. (Forside, side 16-17)

EFTERSPØRGSLEN PÅ PLANTEFARS FRA DANSK STARTUPS FÅR NOVO HOLDINGS TIL AT INVSTERE I SELSKABET

Novo Nordisk Fondens investeringsarm, Novo Holdings, investerer nu et betydeligt millionbeløb i den danske foodtech-startup Matr Foods. Planen er at accelerere produktionen af alternativer til animalsk kød. (Side 2)

DK COMPANY INDGÅR PARTNERSKAB MED ZALANDO I DYSTEN OM MODESALGET I EUROPA

Tøjgiganten DK Company er første danske partner i et projekt, hvor onlinekæmpen Zalando vil erobre en større del af det europæiske marked. (Side 8)

ARBEJDERNES LANDSBANK FJERNER BONUSORDNING FOR BOLIGKUNDER

Kunder i Arbejdernes Landsbank har siden 2016 fået en bonus på 5 pct. af den samlede bidragsbetaling på Totalkredit-lån. Det slutter fra 1. januar. (Side 9)

VÆKSTEN FORTSÆTTER I ODENSE MARCIPAN

Odense Marcipan holder i seneste regnskab solidt fast i den stabile fremgang, marcipanproducenten har præsteret siden 2020. (Side 10)

HISTORISK LAV LEDIGHED I EUROZONEN

For anden måned i træk ligger ledigheden på det laveste niveau i eurozonens historie, viser opgørelse fra Eurostat. (Side 13)

.\\˙ MarketWire