Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU

4/7 15:08

Den Europæiske Centralbank, ECB, er fortsat ikke overbevist om, at prispresset i eurozonen er fuldt inddæmmet. Det er budskabet fra centralbankens cheføkonom, Philip Lane, skriver Bloomberg News.

Lane, der også er medlem af ECB's styrelsesråd, peger på, at særligt inflationen, der skabes inden for EU's grænser, stadig er for høj.

- Det, vi hovedsagligt kan påvirke, er den indenlandske inflation, fordi europæiske virksomheders mulighed for at hæve priserne afhænger af pengepolitiske forhold, siger Lane og fortsætter:

- Det er grunden til, at vi stadig har visse bekymringer. Den indenlandske (inden for EU, red.) inflation er lavere end toppen omkring årsskiftet, men stadig omkring 4 pct.

Vurderingen kommer, efter at ECB-chef Christine Lagarde ifølge Bloomberg har signaleret, at det formentlig er for tidligt at sænke renten igen på mødet den 18. juli.

Ved mødet i starten af juni sænkede ECB sin indskudsrente for første gang i næsten fem år. Rentenedsættelsen var på 25 basispoint til 3,75 pct.

Blandt økonomer ventes yderligere en til to rentenedsættelser i år.

.\\˙ MarketWire