Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordea tiltales for hvidvask af danske myndigheder

5/7 09:06

Nordea er blevet tiltalt for hvidvask af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Det fremgår af en meddelelse fra banken.

- Efter undersøgelser gennemført af myndighederne i forbindelse med foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask fra 2015 og tidligere har National enhed for Særlig Kriminalitet meddelt, at man har rejst formel tiltale og dermed indleder en retssag. Nordea er ikke enig i myndighedens vurdering af sagen, skriver banken.

Nordea venter, at sagen vil ende med en bøde. Banken har allerede i første kvartal 2019 hensat til sager om foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og har løbende revurderet hensættelsesniveauet.

Banken venter, at hensættelsen er tilstrækkelig til at dække sagen.

At sagen ender for retten vækker ærgrelse.

- Nordea har flere gange tidligere erkendt, at der dengang var mangler i vores systemer og processer til at bekæmpe økonomisk kriminalitet; det undskylder vi for, og vi har flere gange sagt, at vi forventede at modtage en bøde. Men vi er ikke enige i National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering af sagen, siger Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark, og fortsætter:

- Kernen er, at der er tale om en gammel sag, som i visse tilfælde går mere end ti år tilbage, og som nu blandt andet vurderes på grundlag af efterfølgende lovgivning. Som nævnt tidligere har vi forventet at modtage en bøde, men efter vores vurdering bør sagen afgøres på grundlag af retstilstanden på det relevante tidspunkt – en holdning, som vi blandt andet understøttes i af tre førende advokatkontorers særskilte juridiske vurderinger.

Selv fremhæver Nordea, at banken har samarbejdet med myndighederne gennem årene og også løbende har forsøgt at få sagen afsluttet.


.\\˙ MarketWire