Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank om Mærsk: Gennembrud i forhandlinger mellem Israel og Hamas presser sektoren

5/7 15:57

Aktien i A.P. Møller-Mærsk er under pres fredag, hvor hele rederisektoren sejler i rødt.

Kursfaldene følger et gennembrud i forhandlingerne mellem Hamas og Israel torsdag aften, der har fået den israelske regering til at sende en ny delegation til forhandlinger i Qatar.

Forhandlingerne kan bane vej for en våbenhvile og løsladelse af gidsler parterne imellem.

Konflikten mellem Israel og Hamas har i længere tid betydet, at fragtskibe i området nær Det Røde Hav har måttet omlægge ruten, da houthi-bevægelsen i Yemen i solidaritet med Hamas har beskudt skibe med kurs mod Israel.

En våbenhvile kan dog betyde, at fragtskibene ikke længere er nødt til at sejle syd om Afrika. Det kan lette fragtpriserne, der over de seneste 13 uger er steget som følge af konflikten.

- Det kan give anledning til bekymring for investorerne, da man alt andet lige er et skridt nærmere våbenhvile. Dominobrikkerne begynder at vælte, hvis der kommer den her våbenhvile. Suez-kanalen kan genåbnes, og fragtraterne vil efter alt at dømme falde, siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

Han forklarer videre, at samme udvikling fandt sted, da våbenhvileforhandlingerne startede.

Samtidig er det næppe understøttende, at det kinesiske fragtindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) blot steg 0,5 pct. i denne uge efter 13 ugers fremgang.

Fredag faldt fragtfutures endvidere med 2,1 pct.

Mærsks B-aktie sætter sig fredag eftermiddag 4,5 pct. til 12.400 kr., og rederikollegaen Torm falder desuden 2,9 pct. til 269,80 kr.

I Europa bakker Mærsks kommende partner Hapag-Lloyd med 4,3 pct. til 168 euro, og i Asien var der fredag fald til samtlige af konkurrenterne - blandt andet til de japanske med fald på 2,5-3,6 pct.

.\\˙ MarketWire