Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Positiv ugestart forud for inflationsdata og regnskabsstart

8/7 06:45

De asiatiske aktiemarkeder ligger i let positivt territorium mandag, hvor de kinesiske investorer igen må sig overhalet af den internationale udvikling.

Investorerne er blevet mere og mere overbeviste om en amerikansk rentenedsættelse i september efter fredagens bløde arbejdsmarkedsrapport.

- Vi forventer fortsat, at FOMC leverer den første nedsættelse i september, efterfulgt af kvartalsvise nedsættelser til en terminalrente på 3,25-3,5 pct., skriver analytikere fra Goldman Sachs ifølge Reuters.

FOMC er den amerikanske forbundsbanks pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee.

Tirsdag og onsdag skal Federal Reserve-chef Jerome Powell redegøre for forbundsbankens pengepolitik over for henholdsvis Senatets og Repræsentanternes Hus' finansudvalg.

Begge høringer er typisk timelange affærer, hvor politikere fra begge sider udspørger Powell om en lang række emner lige fra rentepolitik til banksystemets tilstand.

Samtidig venter investorerne på de vigtige amerikanske inflationsdata i form af forbrugerpriser og producentpriser torsdag og fredag, samt ugens første regnskaber for andet kvartal, der blandt andet kommer fra Citigroup, JP Morgan og Well Fargo.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer mindre kursfald på godt 0,1 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet i New York åbner efter weekenden.

I Japan stiger Nikkei-225 indekset 0,2 pct., mens Topix indekset ligger med et minus på 0,2 pct.

De kinesiske investorer er nok engang efterladt uden for det gode selskab.

Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 1,3 pct., Shanghai Composite falder 0,5 pct., og CSI 300 ligger med et minus på 0,4 pct.

Børsen i Taipei er dagens højdespringer med en stigning på 1,7 pct., mens børsen i Seoul stiger mere beskedne 0,1 pct.

Singapores Strait Times dykker derimod 0,2 pct., mens børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,2
Topix-0,2
Hongkongs Hang Seng-1,3
China Shanghai Composite-0,5
China CSI 300
-0,4
Taiwan Taiex+1,7
Sydkoreas Kospi+0,1
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200-0,7

.\\˙ MarketWire