Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg fremsætter bud på britisk gigant på over 29 mia. kr.

8/7 08:18

Carlsberg har fremsat et bud på den britiske læskedrikskoncern Britvic på 3,3 mia. pund, eller hvad der svarer til over 29 mia. kr.

Det oplyser bryggeriet i en meddelelse mandag morgen.

Bestyrelsen i Britvic har i sinde at anbefale aktionærerne at stemme for opkøbet, skriver Carlsberg endvidere.

Carlsberg vil i alt betale 1315 pence per aktie i Britvic, hvilket på entreprisebasis svarer til 13,6 gange Britvics justerede driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, over en periode på 12 måneder, der sluttede 31. marts 2024.

Opkøbet ventes gennemført i første kvartal af 2025.

Som led i opkøbet vil Carlsberg fusionere sin britiske forretning med Britvics under det samlede navn Carlsberg Britvic.

Opkøbet ventes at forbedre Carlsbergs top- og bundlinjevækst i Vesteuropa og forbedre pengestrømmene markant i regionen.

Samtidig står Carlsberg til at forbedre sit forhold med Pepsico, som Britvic har tappet på licens for. Det amerikanske selskab har forud for dagens bud meddelt, at den ikke vil stille sig i vejen for opkøbet, så længe Britvics bestyrelse stemmer for.

Carlsberg venter, at den samlede britiske forretning vil kunne høste store synergier i omegnen af 100 mio. pund over en periode på fem år. De første 80 mio. pund ventes at være indhentet efter tre år.

Dertil ventes et samlet afkast på det investerede kapital på mere end 7,0 pct. efter tre år og et højere afkast i årene efter.

.\\˙ MarketWire