Særligt de europæiske lande er lige nu i gang med en enorm oprustning af deres forsvar. Der bliver både indkøbt nye militære kapaciteter og trænet flere soldater til forsvar af Natos territorium.

Det vil blive fremhævet, når Nato i denne uge holder topmøde i Washington.

Topmødet kommer ti år efter, at Nato-landenes ledere på et møde i Wales opstillede en central målsætning. Den lyder på, at Nato-lande skal bruge to procent af deres bnp på forsvar.

Det har særligt de europæiske lande forsømt i en længere periode. Men nu er Danmark og en række andre medlemslande i fuld gang med at opruste.

Det siger Danmarks Nato-ambassadør, Lone Dencker Wisborg.

- Vi kan konstatere, at hele 23 af de 32 Nato-lande opfylder det mål nu. Inklusiv Danmark.

- Vi kan også konstatere, at Europa påtager sig en større del af byrden. Alene i år er Europa og Canadas forsvarsudgifter steget med 18 procent. Det er rigtig godt at konstatere, siger Lone Dencker Wisborg.

Skiftende amerikanske præsidenter har presset på for, at europæerne skulle betale mere for eget forsvar.

Det var dog først, da USA's tidligere præsident, Donald Trump, satte spørgsmålstegn ved forsvaret af Europa, og Rusland invaderede Ukraine, at der for alvor begyndte at ske noget.

I februar opfyldte 18 af de 32 Nato-lande målet. Det tal er på få måneder steget til 23 lande. Danmark er blandt dem med et forbrug på 2,37 procent af bnp på forsvar. Heraf er en del militærstøtte til Ukraine.

Polen, der grænser op til Ukraine, er det land, der bruger den største del af sit bnp på militær, nemlig 4,32 procent. Det land, der bruger den mindste del, er Spanien med 1,28 procent.

En meningsmåling fra European Council on Foreign Relations (ECFR) tyder dog på, at befolkningerne i flere lande er ved at nå smertegrænsen.

Målingen er foretaget på tværs af 15 europæiske lande, heriblandt Ukraine og Storbritannien, der ikke er med i EU.

Danmark er ikke blandt landene i undersøgelsen.

Målingen viser, at de fleste europæere ikke er parate til at bruge flere penge på forsvaret på trods af krigen i Ukraine.

Kun i Polen siger et flertal af befolkningen ja til at bruge mere på forsvar, selv om det betyder, at der er færre penge til andre områder som sundhed, uddannelse og kriminalitetsforebyggelse.

I store EU-lande som Italien og Grækenland siger et klart flertal nej til at bruge flere penge på forsvar trods krigen i Ukraine.

Ifølge chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Christine Nissen, er der dog fortsat en stålsat opbakning til Ukraine blandt de europæiske stats- og regeringsledere. Men befolkningernes skepsis kan blive en udfordring:

- Diskussionen i Nato bliver nok fremadrettet, om to procent på forsvar er nok. Over for det kan man potentielt se nogle befolkninger, der har nået mætningsgrænsen.

- I rigtig mange lande går det ikke godt økonomisk. Der er det svært at sælge, at man skal bruge så mange penge på forsvar, når folk har svært ved at betale deres regninger, siger Christine Nissen.

/ritzau/