Onsdagens aviser med Carlsberg, Nordea og Harboes
10/7 06:32
BØRSEN
SU-LOFT SPÆNDER BEN FOR ROBOTUDDANNELSE
En professionshøjskole i Kalundborg vil oprette en robotuddannelse på engelsk, som er efterspurgt af blandt andet Novo Nordisk og Ørsted. Men ansøgningen er blevet afvist, fordi loftet for optaget af udenlandske studerende er ramt. (Forside, side 6-7)
ESBJERG HAVN LÅNER KNAP 1 MIA. KR. TIL MASSIV UDVIDELSE
Havnen i Esbjerg står over for en markant opgradering for at kunne håndtere udrulningen af havvind. Det projekt går den europæiske investeringsbank nu ind og lånefinansierer. (Side 4)
USA'S CENTRALBANK HAR GJORT “BETYDELIGE FREMSKRIDT”I INFLATIONSBEKÆMPELSEN
Inflation er ikke den eneste risiko, Federal Reserve står over for. En for høj rente i for lang tid kan udløse en økonomisk nedtur. (Side 8)
STOR USIKKERHED OM BØDE TIL NORDEA VED DOM FOR HVIDVASK
Nordea står til at få en stor bøde, hvis banken bliver dømt for omfattende brud på hvidvaskregler. Men det er på forhånd stærkt usikkert, om bøden bliver på millioner eller milliarder. (Side 10)
KINESISK KONKURRENT GØR DANSKE TRENDHIMS DRIFT DYRERE
Onlinebutikken Trendhim startet i 2007 mærker fortsat, at forbrugerne er forsigtige og tror ikke på vækst før næste år. Og kinesiske Temu presser markedsføringsomkostningerne op. (Side 12)
CARLSBERGS SATS PÅ VIETNAM FORTSÆTTER
Carlsberg har længe haft fokus på at vokse i Asien, som er udråbt til at rumme det helt store vækstpotentiale. Derfor undrer det, at Carlsberg bruger 29 mia. kr. på at købe Britvic, hvis hovedmarked er storbritannien . Men opkøbet ændrer ikke på, at der fortsat investeres i Vietnam. (Side 15)
BRYGGERIET HARBOES AKTIE STIGER
Efter en årelang nedtur er Harboe-aktien pludselig steget med mere end 130 pct. i år og er dermed årets tredjemest st [1] gende aktie på Københavns Fondsbørs. (Side 16-17)
BERLINGSKE BUSINESS
EKSPERTER SER FLERE FALDGRUBER VED NOVO-FONDENS MILLIARD DONATION TIL GRØN TREPART
Novo Nordisk Fonden er ifølge eksperter med en milliarddonation rykket tættere på magtens centrum. Regeringen bekræfter, at fonden med donationen får indflydelse på regeringens )planer om omlægning af danske arealer. (Forside, side 8-9)
DSV ER SUVERÆN FAVORIT TIL TYSK KÆMPEHANDEL
Meget skal gå galt, hvis ikke DSV vinder kampen om at opkøbe den tyske transportgigant DB Schenker. Der er 85 pct. sandsynlighed for, at de ender med at have det højeste bud. (Side 9)
DØREN ER ÅBEN FOR RENTENEDSÆTTELSE I SEPTEMBER
Udfaldet af det franske parlamentsvalg fjerner en betydelig risiko fra den europæiske økonomi. Men vækstudsigterne er fortsat magre, mens inflationen er stædigt høj. Den Europæiske Centralbank (ECB) har øjnene stift rettet mod rentemødet i september. 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BALLADE OM GRØN MILLIONSTØTTE
En paragraf i den kommende støtteordning for ellastbiler kritiseres for at medføre, at mindre vognmænd ikke kan skifte til de grønnere køretøjer. (Forside, side 4-5)
LANDETS STØRSTE TØJBØRS LUKKER OG SLUKKER
Kort efter, at den danske tøjbørs Trendsales blev solgt til konkurrenten Vinted, har den nye ejer besluttet at lukke platformen helt ned. (Side 5)
REGERINGEN VIL TILGODESE DANSKE VIRKSOMHEDER I FORSVARSINDUSTRIEN
Den danske forsvarsindustri er ifølge branchen klar med løsningerne, hvis regeringen vil bruge flere penge på våben og materiel til Ukraine. (Side 9)
.\\˙ MarketWire
