Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sats på britisk rentesænkning i august sænkes efter centralbankkommentar

10/7 16:31

Kommentarer fra den britiske centralbank Bank of Englands cheføkonom, Huw Pill, har fået handlerne til at sænke deres sats på en rentesænkning i Storbritannien i august.

Troen på højere renter i længere tid styrker det britiske pund på valutamarkedet, hvor der efter meldingen går 1,2837 dollar på et pund mod 1,2807 dollar før og 1,2797 dollar tirsdag klokken 17.

I en tale siger Huw Pill ellers, at det for Bank of England ikke er et spørgsmål, om renten skal sænkes, men hvornår det vil ske. Samtidig signalerer han dog ifølge Bloomberg News også en bekymring for en vedholdende inflation og høje lønstigninger.

Handlerne indregner nu en sandsynlighed på 56 pct. for en rentenedsænkning, når Bank of England afslutter sit rentemøde 1. august. Inden kommentarerne lød buddet på 60 pct., og umiddelbart efter blev buddet reduceret til under 50 pct.

Jonathan Haskel, der er en af beslutningstagerne i Bank of England, har ifølge Bloomberg News sagt, at han vil stemme for at fastholde renten ved det kommende rentemøde. Også Huw Pill vurderes at ville afstå at stemme for en rentesænkning.

Det mener Neil Jones, der er valutatalsperson hos TJM Europe. Han finder det "usandsynligt, at Huw PIll vil stemme for en rentesænkning i august".

- Der er tydelig bekymring over opadgående risici for inflationen, fortsætter han ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire