Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Faldende inflation i USA løfter troen på rentenedsættelser

11/7 14:54

Det trækker i retning af rentenedsættelser i USA, efter at inflationen i juni måned faldt mere end ventet og faktisk var negativ sammenligning med måneden forinden.

Det giver stor lettelse på aktiemarkederne, hvor fald er afløst af stigninger efter inflationsrapporten for juni.

- Dugfriske tal fra USA viser, at inflationen i verdens største økonomi falder fra 3,3 pct og ned til 3 pct. Det vil glæde direktørerne i den amerikanske forbundsbank (Fed), hvor man ihærdigt forsøger at presse inflationen ned mod 2 pct., lyder det fra Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

Til sammenligning havde økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 3,1 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriser, steg de med 3,0 pct. i juni på årsbasis, hvor der var ventet en stigning på 3,4 pct.

FALDER FRA MAJ

Mindst lige så vigtigt er udviklingen på månedsbasis, hvor den overordnede inflation overraskende viste et fald på 0,1 pct. sammenlignet med maj. Her havde økonomerne ventet en lille stigning.

Også kerneinflation går i den rigtige retning med et stigning på 0,1 pct. mod ventede 0,2 pct.

- Det er, set med centralbankens øjne, dagens absolut bedste nyhed. Investorerne havde håbet på at se den slags tal, men altså ikke helt troet på det, skriver Søren Kristensen.

Han vurderer dog, at det er en postgang for tidligt at tro på rentenedsættelser allerede i slutningen af juli.

Det samme lyder fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital.

- Med to måneder i træk med inflationstal inden for skiven kan den amerikanske centralbank måske begynde at se lyset for enden af tunnellen. Det sker nok ikke allerede på mødet om to uger, men det kan sagtens ske på mødet i september. Det er da også markedets forventning lige nu, skriver han.

.\\˙ MarketWire