Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla-aktien fortsætter imponerende stime - investorer sætter deres lid til AI-nyt

11/7 16:33

Tesla-aktien fortsætter torsdag sin vilde færd og har kurs mod 12 dage i træk med stigninger.

Det er dog ikke salget af elbiler, der driver investorernes tro på aktien. Derimod sætter mange deres lid til, at Tesla og stifter Elon Musk vil komme med afgørende nyt om selskabets sats på kunstig intelligens, AI, når Tesla præsenterer regnskab 8. august.

Flere investorer venter ifølge Bloomberg News på nyt om Teslas teknologi til selvkørende biler.

- Investorer har ledt efter den banebrydende, reelle brug af AI. Og nu har vi nogen, der har arbejdet med AI i flere år, der siger "hey, vi har den helt rigtige brug", siger Nicholas Colas fra Datatrek Research til Bloomberg.

Den markante kursstigning kommer til trods for, at analytikerne venter et fald i indtjeningen på 21 pct. i år, og at omsætningen vil vokse med blot 2,2 pct.

Samtidig er markedet for elbiler blevet væsentligt køligere end tidligere - noget, som Volkswagen også har måtte sande. Det har fået den tyske bilgigant til at overveje nedlukningen af en elbilfabrik. Det kom frem i forbindelse med Volkswagens nedjustering tirsdag aften.

Det holder dog ikke Tesla-investorerne væk.

- Hvis du ikke tænker på fremtiden, så giver det ingen mening, at selskabet er næsten lige så meget værd som hele bilindustrien tilsammen. Men hvis du tror, at Elon Musk og Tesla kommer til at ændre verden, hvad betyder det så, at du betaler 100 gange indtjeningen for aktien?, lyder det fra Steve Sosnick, der er chefstrateg hos Interactive Brokers, til Bloomberg.

Torsdag stiger Tesla-aktien 1,2 pct. til 266,32 dollar. Det er dog fortsat et godt stykke under aktiens foreløbige højdepunkt i november 2021, hvor kursen ramte 410 dollar.

.\\˙ MarketWire