Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/åbning: Mindre renterekyl inden nyt om producentpriserne i USA

12/7 08:50

De danske obligationsrenter er fredag åbnet med lette fald.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner med en rente på 2,46 pct.

Det er 2 basispoint mere end ved lukketid torsdag, og dermed følger det danske marked den internationale udvikling.

Der er et par vigtige data at se frem til fredag.

Fra eurozonen er der de endelige opgørelse for forbrugerpriser fra de to store økonomier Frankrig og Spanien, der kan være med til at påvirke Den Europæiske Centralbanks rentebeslutninger.

Og fra USA kommer der producentpriser, der følger op på gårsdagens vigtige forbrugerpriser.

- Hvad angår de danske renter og det brede marked, er de amerikanske producentpriser det mest interessante nøgletal i dag. Hvis vi ser deciderede fald i udviklingen i producentpriserne, kan det forstærke den udvikling vi så i går og sende renterne længere ned, skriver cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank i et notat fredag morgen.

Senere på dagen er der Michigan-tillidsindeks, der under normale omstændigheder også kan være retningsgivende for de finansielle markeder.

.\\˙ MarketWire