Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Svenske Ericsson belønnes for regnskab i grønt marked

12/7 12:08

Der hersker fredag en svag optimisme på de europæiske aktiemarkeder, hvor svenske Ericsson er blandt vinderne efter et godkendt regnskab for andet kvartal.

De europæiske aktier rider fortsat med på bølgen fra torsdagens positive inflationsrapport fra USA. Her aftog inflationen mere end ventet, og det øger handlernes tro på snarlige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank. Det vil samtidig mindske rentespændet mellem USA og Europa, da Den Europæiske Centralbank allerede er i gang med at sænke renterne.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600 ligger ved middagstid oppe med 0,2 pct., mens de øvrige hovedbørser i Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle stiger pænt.

Blandt enkeltaktierne er der positivt fokus på Ericsson, der fredag morgen leverede tal for andet kvartal.

Salget kom i gang igen på det vigtige amerikanske marked, men selskabet advarer samtidig mod "ubæredygtigt lavt" investeringsniveau i netværksindustrien.

Det justerede driftsoverskud på 3,23 mia. svenske kr. i andet kvartal var pænt over markedets forventning om et overskud på 2,69 mia. svenske kr.

Aktien stiger 4,1 pct. til 70,68 svenske kr.

I den kedelige ende leder danske Mærsk og DSV an i en nedtur til transport- og logistikselskaberne.

Fredag viste ratetal fra SCFI-indekset, at priserne på fragt fra Kina faldt for første gang i 14 uger.

Mærsks B-aktie falder 3,5 pct., mens DSV dykker 2,6 pct. Tyske Kuehne + Nagel dykker 1,8 pct.

.\\˙ MarketWire