Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lufthansa skruer ned for forventninger efter faldende billetpriser

12/7 12:46

Det tyske flyselskab Lufthansa er udfordret af faldende billetpriser og forsinkede flyleverancer, og det får nu selskabet til at sænke forventninger til året.

Samtidig er der blevet lanceret en omfattende spareplan, skriver Bloomberg News.

Investorerne reagerer negativt på nyheden, og sender aktien ned med 1,4 pct. på den tyske børs.

Lufthansa sigter nu efter et justeret driftsresultat, EBIT, på 1,4-1,8 mia. euro i 2024, hvor forventningen tidligere var 2,2 mia. euro.

Flyselskabet oplyser desuden, at det efterhånden vil blive svært at levere et positivt resultat for hele året. I første halvår har selskabet et underskud på 427 mio. euro, fremgår det af Bloomberg.

Udfordringerne bliver meldt ud midt i højsæsonen for sommerferierejsende, men alligevel er de mange flyselskaber pressede. Enhedsomkostningerne stiger og billetpriserne dykker på grund af konkurrence og svigtende forbrugslyst. Torsdag meddelte amerikanske Delta Airlines, at selskabet kæmper med at fylde sine fly.

.\\˙ MarketWire