Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT rykker nærmere endelig aftale for to kabelprojekter i Skotland

15/7 09:32

Kabelproducenten NKT har er rykket et skridt nærmere en aftale om to projekter i Skotland.

Det meddeler selskabet mandag morgen, efter at projekterne første gang blev varslet for knap et år siden.

- Parterne er blevet enige om at gå videre med det indledende arbejde på de to skotske HVDC-kabelprojekter, der er udstedt under rammeaftalen. Med disse skridt fortsætter NKT og SSEN Transmission det tætte samarbejde om at styrke kabelinfrastrukturen, der understøtter regionens omstilling til vedvarende energi, skriver NKT i meddelelsen med henvisning til den rammeaftale, der netop er indgået.

De to projekter løber fra Western lsles til det skotske fastland og fra Spittal i Caithness til Peterhead.

- Vi er meget tilfredse med fremdriften og det fortsatte, langsigtede samarbejde med SSEN Transmission om at styrke sammenhængen af det skotske elnet, siger Darren Fennell, EVP & Head of HV Solutions Karlskrona i NKT, i meddelelsen.

Projekterne indgår som en del af arbejdet med at opfylde de britiske og skotske 2030-mål for vedvarende energi, som blandt andet indebærer levering af elektricitet genereret fra havvind, fremgår det.

NKT og SSEN Transmission forventer, at de endelige kontrakter på de to projekter bliver indgået første halvår 2026.

.\\˙ MarketWire