Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Goldman Sachs, Airbus og Rio Tinto

16/7 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

GOLDMANS OVERSKUD MERE END FORDOBLET

Overskuddet hos Goldman Sachs blev mere end fordoblet i andet kvartal, da Wall Street-banken høstede gevinsterne fra et accelererende opsving i handelsaktiviteten, og obligations- og aktiehandlerne klarede sig bedre end forventet. (GOLDMAN PROFITS MORE THAN DOUBLE TO $3BN AS DEALS REBOUND)

BLACKROCK FREMHÆVER 'VÆGTSTANGSEFFEKT' FRA INVESTORERVENDING MOD OBLIGATIONER

Investorerne skaber en "vægtstangseffekt" på rentemarkedet ved at vælge billige børshandlede fonde og alternative aktiver frem for traditionelle obligationsfonde, vurderer Blackrocks topchef. Sammen med infrastrukturprodukter, der investerer i energi og datacentre, øger det Blackrocks aktiver under forvaltning til 10.600 mia. dollar. (BLACKROCK’S FINK HIGHLIGHTS ‘BARBELL EFFECT’ AS INVESTORS RETURN TO FIXED INCOME)

AIRBUS OG THALES UNDERSØGER RUMFARTSSAMARBEJDE

Airbus og Thales har holdt indledende forhandlinger om at fusionere nogle af deres rumfartsaktiviteter, i hvad der kunne vise sig at være en nøgletest på Europas konsolidering i en stadig mere konkurrencedygtig og strategisk sektor. Forhandlingerne er på et tidligt stade og er fokuseret på selskabernes satellitaktiviteter. (AIRBUS AND THALES EXPLORE SPACE TIE-UP)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

RIO TINTO FÅR SIMANDOU-GODKENDELSE

Verdens næststørste mineselskab målt i markedsværdi, Rio Tinto, har opnået de nødvendige godkendelser til en enorm jernmalmmine, koncernen vil bygge i Afrika. (RIO TINTO GETS SIMANDOU APPROVALS)

HUGO BOSS ADVARER OM FALD I LUKSUSFORBRUG OG REDUCERER HELÅRSSALGSUDSIGTERNE

Hugo Boss har reduceret salgsudsigterne for året efter vigende forbrug af luksusvarer. Den tyske tøjproducents nedjustering kommer i kølvandet af forsigtig salgsforudsigelser fra både Burberry og Swatch. (HUGO BOSS JOINS BURBERRY IN WARNING ON LUXURY SPENDING, CUTS FULL-YEAR SALES OUTLOOK)

CLEVELAND-CLIFFS KØBER DEN CANADISKE STÅLPRODUCENT STELCO

Cleveland-Cliffs køber den canadiske stålproducent Stelco Holdings for omkring 2,5 mia. dollar og lægger samtidig en årelang jagt på rivalen U.S. Steel på hylden. Stelco vil diversificere Cliffs' forretning ved at øge kapaciteten på stålværkerne i Canada og få større eksponering over for kunder, der typisk køber stål på det åbne marked. (CLEVELAND-CLIFFS IN $2.5 BILLION DEAL TO BUY CANADIAN STEELMAKER STELCO)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

INVESTORER TJEKKER UD EFTER BURBERRYS PROFITADVARSEL

Burberry har fyret topchefen og skrottet udbyttet efter endnu en nedjustering. Aktien i det problemramte britiske luksusmærke dykkede efter meddelelsen om nedjusteringen og chefskiftet, hvor den tidligere chef for de amerikanske modemærker Michael Kors og Coach, Joshua Schulman, tiltræder. (INVESTORS CHECK OUT AFTER BURBERRY’S PROFIT WARNING)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

LUFTHANSA VINDER DELVIS SEJR I CONDOR-STRID

Flyselskaberne toppes om feeder-flyvninger til Frankfurt. En domstol giver Lufthansa medhold i, at de ikke længere behøver at samarbejde med Condor på samme måde som før. Her spiller et notat fra konkurrencemyndighederne en rolle. (LUFTHANSA ERRINGT ETAPPENSIEG IM CONDOR-STREIT)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

FEDERAL RESERVES CHEF SER FREMSKRIDT I INFLATIONEN - MEN ENDNU INTET SIGNAL OM RENTENEDSÆTTELSE

Chefen for den amerikanske centralbank ønsker endnu ikke at forpligte sig til en dato for en nedsættelse af renten. Beslutningerne bliver truffet på baggrund af data - og de har været "gode" på det seneste. (FED-CHEF POWELL SIEHT FORTSCHRITT BEIM THEMA INFLATION – NOCH KEIN SIGNAL FÜR US-ZINSWENDE)


THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

YEN-PROBLEMET SYNES FOR STORT TIL AT END IKKE EN RENTEFORHØJELSE KAN LØSE DET

Trods løft fra en tilsyneladende intervention og fald i de amerikanske obligationsrenter, svækkedes yen i sidste uge. Det tyder på, at der skal mere end hjælp fra japanske myndigheders side for at bryde den nedadgående spiral. (YEN’S WOES SEEM TOO BIG FOR EVEN A BOJ HIKE THIS MONTH TO SOLVE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINAS GLOBALE LITHIUM-ION-BATTERIDOMINANS FORBLIVER INTAKT

Kina vil fortsætte med at dominere den globale produktion af lithium-ion-batterier i år, da producenterne vil omgå højere tariffer ved at flytte deres baser til andre lande ifølge konsulentfirmaet Rystad Energy. Produktionen i år forudses at overstige 1500 gigawatt-timer, hvoraf produktionen i Kina står for mere end 1000 gigawatt-timer. (CHINA DOMINANCE OF GLOBAL LITHIUM-ION BATTERIES TO REMAIN INTACT, RYSTAD ENERGY SAYS)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

SVENSK KRONE ER VERDENS MEST UNDERVURDEREDE VALUTA IFØLGE IMF

Den svenske krone er den mest undervurderede valuta i verden ifølge en ny rapport fra Den Internationale Valutafond. Den svenske storbank SEB peger på, at kronen er ude af balance med økonomien. (IMF: KRONAN ÄR VÄRLDENS MEST UNDERVÄRDERADE VALUTA)

.\\˙ MarketWire