Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens obligationer: Rentefald mindsket efter amerikansk tal

16/7 17:06

Den tiårige danske rente fortsatte ned tirsdag. Det med spænding imødesete vigtige nøgletal fra USA - detailsalget - var overraskende stærkt, men gav kun skvulp omkring offentliggørelsen. Rentefaldet blev mindsket, men slutfacit blev et pænt rentefald.

Den ledende danske statsrente endte 4 basispoint lavere end mandag i 2,41 pct.

Detailsalget i USA udviklede sig stærkere end forudset i juni. Salget var uændret på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede et fald på 0,3 pct. i forhold til måneden før. Fraregnet bil- og benzinsalget var der en vækst i detailsalget på 0,8 pct. i juni, hvilket også var bedre end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på mere beskedne 0,2 pct.

Det løftede den danske tiårige statsrente fra omkring 2,39 pct. før offentliggørelsen til omkring 2,41 pct. Det niveau holdt sig stort set til lukningen.

Detailsalget har skuffet i fire ud af de seneste fem måneder, og fremgangen i salget er aftaget, konstaterede Jyske Bank i en kommentar inden offentliggørelsen og ser det som et signal om, at den amerikanske forbruger er ved at spænde livremmen ind. Men der blev ikke tale om en skuffelse i juni.

Tidligere på dagen viste det sig, at det tyske ZEW-tillidsindeks, der afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer, var lidt bedre end ventet.

Forventningsindekset steg til minus 68,9 fra minus 73,8 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til minus 74,8. Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til 41,8 fra 47,5. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til 41,0.

.\\˙ MarketWire