Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Højtstående Fed-medlem: Rentenedsættelser rykkere nærmere

17/7 11:53

De seneste økonomiske data peger i den rigtige retning, og de længe ventede rentenedsættelser rykker nærmere.

Markedet skal dog ikke sætte næsen op efter lavere renter ved det kommende julimøde.

Sådan lyder det fra John Williams, der er chef for New York-afdelingen af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og viceformand for rentekomitéen, i et interview med Wall Street Journal.

Han peger på, at inflationsrapporten fra juni viser "en bred nedgang i inflationen". Samtidig giver han ikke meget for fortællingen om, at det bliver sværere end hidtil for centralbanken at få nedbragt inflationen det sidste stykke mod målsætningen om 2 pct.

- Det er ikke rigtigt en historie om den "sidste kilometer" eller en del (af inflationen, red.), der er mere genstridig, siger han til avisen.

Ifølge Federal Reserve-chefen peger alle de forskellige målinger i den rigtige retning, og gør det rimelig konsekvent.

- Det er positive tegn. Jeg kunne godt tænke mig at se flere data for at få mere sikkerhed om, at inflationen vedvarende bevæger sig mod vores 2 pct.-målsætning, siger han.

Næste rentemøde afholdes 30. til 31. juli.

.\\˙ MarketWire