Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB fastholder renten: Vil ikke låse sig fast på specifik rentebane

18/7 14:27

Den Europæiske Centralbank, ECB, har torsdag fastholdt sin indlånsrente i 3,75 pct.

Også refirenten på 4,25 pct. er fastholdt, og det samme er udlånsrenten på 4,5 pct.

Det var da også helt som ventet af økonomer adspurgt af Bloomberg News. 55 ud af 55 adspurgte økonomer havde ventet en fastholdt rente.

I sin rentemeddelelse oplyser ECB, at beslutningstagerne i centralbanken ikke vil fastlåse sig på en specifik rentebane. I stedet vil pengepolitikken forblive "tilpas restriktiv så længe, det er nødvendigt" for at sikre, at inflationen rammer målet på 2 pct.

Fokus rettes nu mod pressemødet klokken 14.30, hvor der vil blive lyttet godt efter, hvad centralbankchef Christine Lagarde har at sige.

Fastholdelsen vækker heller ikke nogen overraskelse blandt de danske økonomer, der peger på et fortsat højt prispres i eurozonen som årsagen.

- ECB vil se klare beviser på, at inflationen er under kontrol, inden de kommer med den næste rentesænkning. Store prisstigninger på hoteller, restauranter, kultur og rejser med til at holde serviceinflationen på over 4 pct., siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

I Nykredit bemærker chefstrateg Frederik Engholm, at den overordnede inflation arter sig, men at kerneinflationen, der trækker udviklingen på fødevarer, alkohol, tobak og energi ud af regnestykket, endnu er for høj.

Han peger i stedet på ECB's næstkommende rentemøde i september som et mere oplagt tidspunkt at sænke renten. Det vil i så fald være anden gang i år, at ECB lemper sin pengepolitik.

.\\˙ MarketWire