Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Kursfaldene fortsætter ufortrødent

19/7 06:47

De asiatiske aktiemarkeder fortsætter den nedadgående retning fredag, hvor påvirkningen fra Wall Street sætter stemningen, mens optimismen til ventede amerikanske rentenedsættelser overskygges af usikkerhed om det amerikanske præsidentvalg og bekymringer over udviklingen i den kinesiske økonomi.

Rapporter om, at Det Hvide Hus i Washington overvejer at slå ned på virksomheder, der leverer chipteknologi til Beijing, tynger de mange asiatiske teknologikoncerner, mens nomineringen af Donald Trump til republikanernes præsidentkandidat har øget frygten for eskalerede handelspændinger.

Det afslutter en turbulent uge på markederne, men det er slut står hen i det uvisse.

- Måske vi bare har fået en forsmag på, hvad der kommer. Og det er nok mere turbulens, siger analytiker Matt Simpson fra City Index ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct. og står til at ende ugen med et drop på 2,4 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en let positiv åbning i New York senere på dagen med stigninger på 0,2-0,3 pct. i de tre store aktieindeks.

I Tokyo følger investorerne udviklingen i USA, mens en svækkelse af yen trækker i modsat retning.

Nikkei-225 indekset falder 0,4 pct., og Topix-indekset dykker 0,6 pct.

I Kina er der lidt skuffelse over meldingerne fra det tredje plenum, som ikke gav konkrete tiltag for støtte til den vigende økonomi.

Det statslige nyhedsbureau Xinhua melder om enighed om at "forebygge og løse risici på nøgleområder som fast ejendom, og lokalregeringernes gæld".

Dertil kommer at "aktivt udvide den indenlandske efterspørgsel", hvilket synes stærkt nødvendigt efter data tidligere på ugen viste en yderst begrænset stigning i detailsalget, der længe har haltet gevaldigt.

Hongkongs Hang Seng-indeks dropper 2,0 pct., Shanghai Composite-indekset viger 0,1 pct., mens CSI 300 modsat stiger 0,1 pct.

I Taipei er der fortsat udsalg i den dominerende producent af chips brugt i kunstig intelligens, TSMC. Taiex-indekset falder 1,7 pct., mens TSMC dykker 2 pct.

Børsen i Seoul falder 1,5 pct. målt på Kospi-indekset, og Singapores Strait Times dykker 0,8 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 1,0 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,4
Topix-0,6
Hongkongs Hang Seng-2,1
China Shanghai Composite-0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex-1,7
Sydkoreas Kospi-1,5
Indiens BSE Sensex-0,3
Singapores STI-0,8
Sydney ASX 200-1,0

.\\˙ MarketWire