Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Højere rente i sigte fra start

19/7 07:02

Der er sandsynlighed for en rentestigning, når markedet for danske statsobligationer åbner fredag.

De internationale renter er presset en anelse op i nattens løb, og niveauet fredag morgen er klart højere end ved dansk lukketid torsdag eftermiddag.

Nomineringen af Donald Trump på det republikanske konvent i Milwaukee, Wisconsin, har presset renterne op på T-bondmarkedet i Tokyo.

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente endte torsdag i 4,20 pct. og fredag morgen ligger renten på 4,21 pct. T-bond markedet i Tokyo.

Det er 4 basispoint mere, end da det danske marked lukkede torsdag.

Herhjemme lukkede renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation torsdag i 2,39 pct. svarende til et fald på 1 basispoint fra onsdag.

Der er stort set ingen vigtige økonomiske data i kalenderen fredag, der heller ikke indeholder andre vigtige begivenheder.

Statistisk bydes der på dansk beskæftigelse for lønmodtagere og tyske producentpriser.

Senere på dagen kan investorerne spidse øre, når den magtfulde chef for den amerikanske centralbaks afdeling i New York, John C. Williams, taler.

John C. Williams er et af de tungeste medlemmer af Federal Reserves renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), og medlemmet fra New York har på linje med centralbankens øverste chef, Jerome Powell, altid stemmeret, når udvalget træder sammen.

Tidligere fredag sagde et andet FOMC-medlem, chefen for Federal Reserve Bank of San Francisco, Mary Daly, at hun ønsker større tillid til, at inflationen er på vej tilbage til centralbankens mål på 2 pct., før hun kan opfordre til en rentereduktion.

- Vi har ikke prisstabilitet i øjeblikket, lød det fra sagde Mary Daly.

Efter dansk lukketid taler Raphael W. Bostic, der er chef for Federal Reserve i Atlanta, og som har med stemmeret i FOMC.

Renteudvalget holder næste møde 31. juli, hvilket betyder, at der er "Blackout Period", hvor ingen medlemmer må udtale sig, fra lørdag og frem til mødet.

.\\˙ MarketWire