Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bidens familie er begyndt at drøfte mulig plan for exit fra præsidentkamp

19/7 15:45

Joe Bidens familie er begyndt at diskutere muligheden for, at præsidenten trækker sig fra valgkampen frem mod præsidentvalget i USA i november.

Det skriver NBC med henvisning til to anonyme kilder.

Joe Biden har ifølge kilderne endnu ikke selv taget en beslutning om at trække sig, men hvis han skulle gøre det, skal det være med hans egen timing og en klar plan for, hvordan det skal foregå.

Og det er det, der er blevet diskuteret i Biden-familien, oplyser kilderne til NBC.

En eventuel tilbagetrækning skal nemlig times således, at den stiller Demokraterne bedst muligt i forhold til valgkampen mod Republikanerne og Donald Trump. Samtidig skal det også foregå på en værdig måde for Joe Biden selv, lyder det fra kilderne.

Fra Det Hvide Hus officielt forlyder det dog, at Joe Biden på ingen måde har tænkt sig at give sig endnu.

- Det her sker ikke. De folk, der kommer med de påstande, taler ikke for hans familie eller hans hold, og de vil blive modbevist. Hold fast i troen, siger Andrew Bates, der er talsperson for Det Hvide Hus, ifølge NBC.

Presset på Joe Biden er ellers blot vokset og vokset, siden præsidenten leverede en overordentlig skidt præstation i en tv-debat mod Donald Trumo i juni, og en lang række støtter og partifæller har siden rejst spørgsmålstegn ved præsidentens evner til at kæmpe ordentligt med om genvalg.

.\\˙ MarketWire