Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Danske Bank, Nordea og Saxo Bank

22/7 06:32

BØRSEN

INVESTORER GLADE FOR NYE DANSKE BANK-TAL - MEN HVIDVASKSAGEN TYNGER FORTSAT

Investorerne var begejstrede for Danske Banks halvårsregnskab i fredags, selv om et vigtigt nøgletal fortsat er svagt. Men det er der en god grund til, som nok skyldes bankens hvidvaskskandale. (Forside, side 4)

BESTSELLER OPRETTER AI-HOLD OG JAGTER NYE MEDARBEJDERE

Detailkoncernen Bestseller er gået fra et prøve eksterne AI-værktøjer af til at nedsætte sin egen AI-enhed, der i den kommende tid skal rekruttere endnu flere medarbejdere. (Side 2)

LM WIND POWER KÆMPER MED NYT MILLIARDUNDERSKUD

Mens ambitionerne for grøn energi er blevet skruet kraftigt op de seneste år i store dele af verden, har udfordringerne været store i dele af industrien. For fjerde år i træk vokser underskuddet hos LM Wind Power. (Side 8)

VERDENSHANDEL ER FORANDRET IFØLGE KONSULENTHUS

En rosenrød verden med global frihandel og samarbejde kan man godt glemme alt om, siger førende konsulenthus. (Side 13)

SAXO BANK STÅR OVER FOR FUNDAMENTAL SKILLEVEJ

Ejerne af Saxo Bank har sat den finansielle milliardforretning til salg. Men spørgsmålet er ikke kun, hvem der vil købe, men hvordan Saxo kommer til at se ud. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

OVERVISMANDEN ADVARER OM EN NY KOLD HANDELSKRIG

Efter Ruslands invasion af Ukraine har den globale handel været præget af sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor tre store blokke af lande kæmper mod hinanden med statsstøtte, nye toldsatser og andre restriktioner. Men en opdelt verden, hvor vi primært handler med vores venner, kan få store konsekvenser. (Forside, side 4-6)

BØLLEBANK TIL NORSKE OG SVENSKE KRONER KAN ØDELÆGGE RENTEDRØMME

Inflationen er faldet overraskende hurtigt i Norge og Sverige. Det er godt nyt for forbrugerne, der har oplevet et stort fald i købekraften. Men det har også sendt kronerne på rutsjetur. Nu er renterne igen i spil. (Side 3)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TILBUDSJAGT SOM ALDRIG FØR

Kunderne jagter tilbud som aldrig før. Andelen af varer solgt på tilbud er på få år vokset med knap 19 pct. til det højeste niveau nogensinde. (Side 18-19)

12 ÅR GAMLE PENGEOVERFØRSLER KAN FÅ HVIDVASKSAG MOD NORDEA TIL AT SMULDRE

Anklagemyndigheden vil bringe et særligt princip i brug for at få Nordea dømt for brud på hvidvaskreglerne i forbindelse med bankoverførsler for 26 mia. kr. (Side 22-23)

3 HAR GODT FAT I MARKEDET

Trods skarp konkurrence i et mobilmarked med minimal vækst har 3 kapret 38.000 nye kunder i første halvår. Det overgår væksten på samme tid i både 2022 og 2023. (Side 23)

.\\˙ MarketWire